Phong Nha-Kẻ Bàng er en nationalpark i Vietnam som i 2003 kom på UNESCOs verdensarvsliste.
Phong Nha-Ke Bang ligger 500 km syd for Hanoi, 1.230 km nord for Ho Chi Minh-byen og 40 km nord for Dong Hoi. Parken grænser mod vest op mod Laos.
Parken har over 300 huler og grotter med en samlet længde på 126 kilometer, mange huler har underjordiske floder. Ud over huler og grotter, har denne park også en stor biodiversitet.