Årskøs
- Æ årskøs dettes orts er ig'n vedste. Du ken hjælpe ve æ nønegå.
Utælag
køtort
smirte (nu: a, han smirte, du smirtest, vi, jør, de smirte, ælder: smirtet, ælderpartikler: smirten, kåm: smirter, nupartikler: smirtede, befælende wiis: smirte!)
- Græv har um.
Ortegån
Åversetluse
|