Årskøs
- Æ årskøs dettes orts er ig'n vedste. Du ken hjælpe ve æ nønegå.
Utælag
Førme | Nu | Ælder | Kåm |
a | a kan | a kon | a kun |
du | du kenst | du kønst | du kynst |
han | han ken | han køn | han kyn |
man | man ken | man køn | man kyn |
vi | vi kan | vi kon | vi kun |
jør | jør kan | jør kon | jør kun |
de | de kan | de kon | de kun |
De | De kan | De kon | De kun |
Ælderpartikler | konnen | ||
Nupartikler | kande | ||
Køtort Komplet | kan | ||
Befælende Wiis | kan! |
- Hveit:
- A kan hvi dette søl.
- En ståt være til:
- A kan æ måtår hvål ræparær.
- Tilstemmenge har, åk mog:
- Du kenst der kåk æte.
Åversetluse