Wp/sma/Saemie eatnemen vuelie

< Wp | sma
Wp > sma > Saemie eatnemen vuelie

Saemie eatnemen vuelie jallh Sámi soga lávlla lea Isak Saba tjaaleme (1875-1921) jïh melodije lea Arne Sørli dorjeme. Jaahkenelkien Aanna lea åarjelsaemiengïelese dam jarkoestamme. Jacob Børretzen lea daaroengïelese jarkoestamme.

Saemie eatnemen vuelie-laavloen vuelie.


Noerhtenaestiej gïjken nueliem
soejmi Saemielaante jæjhta.
Vaerieh vaeriej duekieh vååjnoeh,
jaevrieh jaevriej dubpielisnie.
Elmien vööste vaartoeh, aesieh
lokngesieh jïh vitnededtieh.
Johkh jïh skåakh jis bursieh, sjuvvieh,
kraevies praare baektienjuanah
saelhtietjaetsiem dåastoehtieh.
Garre daelvien bïegke, baajkoe,
værtoe, væhtjedh, vesties hovme.
Saemien såelien gåetiedajveh
darhke saemien vaajmoen lïhke.
Fealadæjjah baalkah tjuevkieh,
aske,goeksegh, naestieh gijkieh.
Stråmhpoej sisnie govloe råavka,
johke sjåvva, baaroeh bursieh,
gierehtsh daelvie-baalkine.
Gosse giesiebiejjie guaka,
vaerieh, vaartoeh, saelhtiegaedtieh.
Göölijh gullieklienjiedahken
soejmi saelhtieh, sovvenh suvkieh.
Tjaebpies tjaetsieledtieh klienjieh,
johkh goh sïlpejeanoeh vååjnoeh.
Staahkoeh vååjnoeh, aajroeh gijkieh.
Almetjh laavloen vuelkieh sovken,
garseraejkiem, sovvenh, johkh.
Saemielaanten såeliej maadtoe
jïjnjem ååjseme dam guhkiem.
Tjuvrieh, vesties gærroedæjjah,
faelskies skaehtie-krïebpesjæjjah.
Aavodh,- nænnoes saemien såelie!
Aavodh,- raeffien roehtsen dålle!
Idtjin saemieh gåessie dåaroeh
ij leah gåessie saemiej luvnie
vïellen vïrre varteme.
Maadtoen vieksiesvoeten gaavhtan
vesties vuekie tjoeri tjijtedh.
Mijjieh dovne vuastalibie, dejtie
gïeh edtjieh mijjem dibledh.
Biejjien baerniej vieksies maadtoe!
Ih galkh gåessie ååjsehtalledh,
gosse gïelem buektehth geehtedh,
aahkaj aajjaj baakoeh mujhtedh:
Saemien dajveh saemide!


Samefolkets sang daaroen
Langt nord under Store Bjørnen
sakte stiger Samelandet:
Vidde seg bak vidde strekker,
sjø ved sjø hvor øyet rekker.
Lier, åser, snaue rabber
hever seg mot himmelbrynet.
Elver bruser, skoger suser,
stålgrå, steile fjell-nes skyter
mot det ville hav seg ut.
Vintertid med storm og kulde,
snøflokk uten mål og måte.
Sameslekten dog av hjertet
henger ved sitt hjem og yrke.
For en vandrer månen skinner,
nordlys flimrer, stjerner tindrer.
Reingrynt høres mellom krattet,
sus og brus fra sjø og slette,
pulkestøy langs vintervei.
Og når sommersolen gyller
fjell og skoger, hav og strende,
fiskere i gull-glans gynger,
gynger stilt på hav og innsjø.
Gyllent glinser svømmefugler
og som selv de store elver.
Staker glimter, årer glitrer,
folket under sang det farer
gjennom stiller, stryk og foss.
Samelandets ætt og stamme
utholdt har og tålt så mange
herjingstokter, bannskapshandler,
frekke, falske skattefuter.
Hill deg, seige samestamme!
Hill deg, fredens rot og flamme!
Aldri er der kamper kjempet,
aldri broder-blod har runnet
i den stille sameslekt.
Våre fedre før har seiret
over dem som urett øvet.
La oss også motstå, brødre,
dem som oss vil underkue !
Solens sønner seige avkom !
Aldri skal du overvinnes,
om det gylne språk du vokter,
husker dine fedres tale:
Sameland for samene!