Wp/jut/Danmaak

< Wp | jut
Wp > jut > Danmaak

Danmaak, Denmaak elle Danmark (fra danjsk: Danmark, fra tysk: Dänemark) ä e lånj å konstitutionell monarki i Skandinavie, i nowdli Europa, som åsså omfatte Jyllanj. Den hwosstad å Danmaak ä Tjømhaun å di officiell spraw ä danjsk (tysk ä e ånærtjentj regional spraw i diel å Jyllanj). Sammel mä Færøa å Gryönlanj forme Danmaak dä Kongrige Danmaak. Danmaak grænse te Tysklanj mue syd å omdjies å flier haw: Wæstehaw (i diel å Nowdsyö), Skawrakk, Kattgatt å Östersyö). Danmaak ä e medlem å EU å UNO.

placieringen å Danmaak (mjörkgryen) i EU (lyösgryen)

Nästen haal å befolknengen å Danmaak lewe i Jyllanj, men dä stöösjti center for befolknengen ä hwosstaden Tjømhaun å sin direkt omdjienhiet.

Danmaak bebyggs å menske sien stienålja, omkreng 100.000 or tebag. På den tidi war klimate mye ulit som dä ä nu. Dä længde te 15.000 or tebag för inlånjsisi bedjynde trække nowdli å jagti å feskerie blyw di wijtisti närenge. Ållried omkreng 7.000 för Kr. kan hå eksistiirt i central danjsk magt, som utwiises å Dannewirke. Danmaak formde åsså e center for wiikengstidi, intil cirka 1050 ette Kr. då kristidommi fanj sett intræd.

Økonomi

edit
Sietj åsså hwoetartiklen: Økonomi Danmaaks.

Frii-markedsøkonomien å Danmaak sigte sej hwossawli på lanjbruw, lie-industri å ä åhængli å hånjel mä utlånje. Danmaak eksportiir åsså mye energi; lanje hår stuer olie- å gaskwell i Nowdsyö.

Danmaaks möntjienhiet hette den dansk kruen (= 100 øre), som ä kopplen mä europæisk euro. Vekselkursen ä platt på euro mä cirka 7,45 kruen for ien euro.

Bye i Danmaak

edit
Sietj åsså hwoetartiklen: Bye i Danmaak.

Di ti stöösjti bye i Danmaak war or 2005: Tjømhaun (København), Åros (Århus), Uensi (Odense), Ålbaw (Aalborg), Esbjerg, Ranjes (Randers), Kolling (Kolding), Wæjl (Vejle), Hawsens (Horsens) å Roskilde.