Wp/arn/Daneszugun

< Wp | arn
Wp > arn > Daneszugun

Danzungun (Danzungun: dansk) kiñe Ewropa kewünh tuwlu Dinamarka/Danmapu mew. 5 mijon che ta Danzungukey.

Chew Mapu ta Danzungungekey

edit

Tüfachi Danzungun rume kimngey ta Dinamarka/Danmapu mew, welu ka müley ta Kalalitümapu/Karümapu, ka Feroe Wapi ka pikum Doychümapu mew Schleswig-Holstein pingechi.

Zungun

edit

Epu fütake az zungun:

  • 'd'.
  • chi stød (wüxan zugun mew).

Daneszugun ñi azkünun zugu

edit

üy zugu

edit

Müley ta epu trokin üy zungu (sustantivo pingelu chi wingkazugun mew): común engu neutro. Welu zoy fentreley ta común sustantivo kam común üy zungu (75% reke).

Verbo

edit
  • Müley küla trokin verbo daneszugun mew. Chi wünen trokiñ mew amuley ta inaltu chi -ede kiñe rupachi zungu mew ka -et amuley paritcipio reke:


-Iñche tukulpan (fewla) Iñche tukulpan (tayi wüla) Iñche tukulpafun

-Jeg husker Jeg huskede Jeg har husket


  • Epu trokiñ mew amuy ta -te ka kiñe rupachi zungu mew amuy -t:


-Iñche chijkatun Iñche chijkatun (rupay) Iñche chijkatufun (zoy kuyfi)

-Jeg læser Jeg læste Jeg har læst


  • Chi inapalu xokiñ verbo (kam zugu) nielay kiñe az felen:


Amun - jeg går / jeg gik / jeg har gået

Zewman - jeg gør / jeg gjorde / jeg har gjort

Mülen/-gen - jeg er / jeg var / jeg har været

Lelin - jeg ser / jeg så / jeg har set


Che zungukelu chi pin zungu mew

edit
Mapunzugun Üy Che iney mew nielu
Iñche Jeg Mig Min/mit/mine
Eymi Du Dig Din/dit/dine
Eymi (zoy ekun) De Dem Deres
Fey Han Ham Hans
Iñchiñ Vi Os Vores
Eymün I Jer Jeres
Fey egün De Dem Deres

Trampümngen ti nhemül zewmayam kakelu zoy fütrake pin zungu

edit

Tüfachi chi kewünh trampümkey chi nhemül zewmayam kakelu zoy fütrake zungu (nhemül), mapunzungun, kechuazungun, aymarazungun, doychüzungun reke. Feyti weke hemül piley ka zugu.

  • Kvinde - zomo
  • Hånd - küwü
  • Bold - pelota
  • Lands - pais ñi, mapu ñi (land engu s, amule kiñe s ina nhemül, zungu mew fey tukulpay feychi zungu ñi chemkün, ñi zungu)
  • Hold - trokiñ (pelotatufe)
  • -et - artikulu zungu

Fey kvindehåndboldlandsholdet, Nacional zomo trokiñ paliküwü .

Nhemülkan:

  • Mari mari - hej, goddag, dav(s)
  • Pewkayael- farvel, hej-hej
  • ¿Chew müley...? - hvor ligger...?
  • ... baño - badeværelset.
  • ... bawehtuwe ruka - sygehuset.
  • ... afümkawe ruka - køkkenet.
  • ... teletupeyüm - fjernsynet.
  • ¿kim wingkazungukeymi? - kan du Tale spansk? /Snakker du spansk?
  • Chaeltu may- tak/takker
  • Chem no - I lige måde/ingen årsag/det var så lidt
  • ¿Tunten faliy tüfa? - hvor meget koster det?
  • may - ja kam jo (jo konkey wiñolzugu reke mülelu negacion kiñe ramtun mew). Taler Du ikke spansk? jo, Taler Du spansk? ja)
  • No - nej
  • ¿Kümelkaleymi? - Hvordan går det?/Hvordan har du det?
  • ¿kurengeymi/fütangeymi? - Er du træt?

Rakin : en, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni, ti, elleve, tolv, tretten, fjorten, femten, seksten, sytten, otten, nitten ka tyve.

Kimkimtuam ka Azkintuam Danzungun Internet mew

edit

Template:Wp/arn/InterWiki

 
Wikimedia Commons
Wikicommons niey zugu Wp/arn/Daneszugun mew